FAQ om coaching

Ofte forekomne spørgsmål om individuel coaching

Nedenfor er samlet en række af de mest almindelige spørgsmål og svar omkring individuel coaching.

 

Hvad er coaching?

Coaching er en konkret og struktureret samtalemetode, hvor coachen gennem spørgsmål hjælper fokuspersonen (den coachede) til at reflektere, få klarhed og evner til at kunne handle - i forhold til tanker, ønsker og mål.

 

Hvem kan bruge coaching

Alle personer, der ønsker at blive bedre til at klare personlige- eller faglige problemstillinger og/eller udfordringer:

  • Hvis du vil være ”styrmand” i dit eget liv
  • Hvis du selv vil vælger dit karriereforløb
  • Hvis du fortjener at finde dine mål og drømme – og at nå dem
  • Hvis du ønsker den klarhed omkring dine udfordringer
  • Hvis du mangler overskud og motivation
  • Hvis du et sted véd at du kan så meget mere, end der kommer til udtryk
  • Hvis du ikke længere vil begrænse dig selv.

 

Hvad menes med 'fokusperson'?

Fokuspersonen er betegnelsen for den der bliver coachet. Det er dig der er i fokus. Jeg som coach har spørgsmålene og rammen - du som fokusperson har - og kan finde - de svare, der de rigtige for netop dig.

 

Er coaching terapi?

Coaching er ikke rådgivning eller terapi. Terapi handler typisk om at behandle problemer, hvis årsag stammer fra fortiden - fx. barndommen. Det kan fx. være tale om angst, depression, tvangsmæssig adfærd osv.

Coaching er heller ikke rådgivning, fordi alle løsningerne kommer fra fokuspersonen. Coachen hjælper med at finde dem frem, men siger ikke noget om, om den ene eller den anden løsning er bedre. For det ved fokuspersonen typisk bedst selv – og, det er den eneste måde at tage ansvar for, at løsningen bliver ført ud i livet.

 

Er coaching kun for folk med problemer?

Nej! Coaching hjælper med at sætte fokus på dine evner, styrker og ressourcer. Udgangspunktet er, at du selv indeholder styrken og strategien til at nå dine mål.

 

Hvad er formålet med coaching

Omdrejningspunktet er at iværksætte målrettet handling, og derigennem arbejde hen mod den ønskede udvikling, på de områder, der er vigtige for dig.

 

Hvordan foregår coaching?

Coaching kan foregå ved møder hos coachen, i virksomheden hos fokuspersonen eller pr. telefon. De fleste (og jeg slev) foretrække de indledende sessioner ansigt til ansigt - så kan de evt. senere coachinger variere mellem personlige møder og telefon-møder.

 

Stilles der krav til mig som fokusperson

Du skal ville en forandring og du skal ikke være påvirket af hverken alkohol eller andet. Det er yderligere en god idé at være udhvilet og have god tid til og efter en session.

Du skal som fokuspersonen være mindst 18 år. Hvis du er mellem 10 og 18 år kan coachingen sagtens foregå (se venligst ”Teenage coaching”), men det kræver dine forældres / værges skriftlige samtykke.

 

Er det svært at gå til coaching?

Nej. Du kommer til at arbejde konstruktivt og seriøst med dig selv, med dine mål og med de begrænsninger, der har forhindret dig i at nå dem.

 

Tavshedspligt - hvad med den?

Coachen har fuldstændig tavshedspligt - og du kan i øvrigt være anonym!

De eneste to undtagelse er servicelovens paragraf 36 - som handler om svigt overfor børn. Hvis Coachen får viden om, at mindreårige omsorgssvigtes har han/hun pligt til at indberette det til myndighederne - typisk til socialforvaltningen.

Ligeledes; Hvis jeg bliver bekendt med, at du vil gøre alvorlig eller definitiv skade på dig selv, er jeg forpligtet til at kontakte myndighederne. Det skal en coach ikke, men jeg er også i brancheforening som hhv. samtale terapeut og hypnoterapeut – og så skal man.

 

Hvad koster det?

Se venligst menupunktet ’Form og priser’ i boksen til højre.

 

Hvor tit skal man komme?

Det mest almindelige er ca. en gang hver eller hver anden uge de første gange og måske hver 3-4 uge senere i forløbet.

 

Hvor mange gange skal man komme?

Det er individuelt. Det mest almindelige er 5 – 10 gange, afhængigt af emne og situation.

 

Yderligere spørgsmål

Hvis du har andre spørgsmål eller vil have uddybet noget af ovenstående, så ring eller send mig en mail. Det er naturligvis helt uforpligtende.