Hvad er coaching ikke?
Coaching er ikke rådgivning
Coaching er hverken rådgivning (som f.eks. bankrådgivning) eller vejledning (som f.eks. studievejledning).
Coaching er en åben rammer for udforskning af et dilemma eller en målsætning, valgt ene og alene af fokuspersonen.
Coaching er ikke terapi
Terapi beskæftiger sig med nutid og fortid (årsagsbehandling) og fremadretter ny og ønsket adfærd.
Coaching beskæftiger sig med og er fokuseret på nutid og fremtid, og beskæftiger sig ikke med, hvad grunden til, at du endnu ikke er i mål, kan være.
Som jeg ser det, er der en helt klar skillelinie. Og det er enkelt at holde grænsen.
Finder du ud af, at der ligger noget ubevidst og blokerer, så kan vi finde ud af at du tager en terapisession før du går videre med coaching. Summa summarum; det aftales altid, jeg skifter ikke bare uden videre fra felt til felt.
Illustration af forskellen på terapi og coaching:
Coachingens placering
Nedenstående skitse, kan måske bedre illustrere hvor coaching befinder sig i forhold til de mange andre begreber der er i spil, når det handler om personlig (og faglig) udvikling.
Med ”magtfrit” menes der, at dén der coacher, ikke har nogen relation, magt eller myndighed over for fokuspersonen.
Derfor kan man stille spørgsmål til, om en chef eller overordnet kan coache sine medarbejdere. Men det forhindrer ikke en engageret leder, i at have en coachende ledelsesstil eller i at bruge teknikkerne, når det er det rigtige at gøre.
Med ”spørgsmål” menes der, i hvor høj grad at samtalen beror på spørgsmål som redskab / teknik – frem for svar; og god coaching er netop karakteriseret ved; at jeg har spørgsmålene – det er dig der har svarerne.
Din model af verdenen, er den eneste der dur
De jeg har på kurser i coaching, synes samstemmende, at netop dét, ikke at kunne komme med gode råde og løsninger, er det sværeste ved at lære at coache. Man vil så gerne hjælpe.
Men sådan må det nødvendigvis være i coaching. Coaching er en ramme, for en struktureret proces, frem mod fokuspersonens målsætning.
Som din coach kan jeg gå ved siden af dig – men ikke bære dig.
Jeg kan støtte dig, invitere dig til at se på sagen fra nye vinkler, og i nyt lys.
Jeg kan stille de ”frække spørgsmål” der rusker lidt op, skaber afklaring og erkendelse – men vejen, den skal du selv træde…