Hypnoterapi og børn
Børn og hypnose
Børn kan have stor gavn af hypnoterapi. Det eneste krav er, at de selv vil prøve og at de er gamle nok til at have en forestillingsevne.
Der er enighed om, at omkring 6 år er en nedre grænse, men det kommer an på, om barnet er i stand til at koncentrere sig og selv ønsker en forandring.
Ofte starter vi en kortere sessionsrække med samtaleterapi. Hypnoterapi kræver selvsagt tillid, ligesom jeg skal sikre mig, at barnet er parat til at ville.
Jeg siger selvfølgelig fra, hvis problemet er af en art, som hører til i en anden faggruppe. (Se evt. uddybning under 'Værdigrundlag og etik').
Specielt for mine sider vedr. børn og unge, har jeg indsat en række links hvor man evt. kan hente yderligere information om emnet.
Jeg har valgt links’ne ud fra mit indtryk af dem, på netop dét område jeg beskriver.
Om fortrolighed og tavshedspligt
Jeg inviterer altid en forældre til at være til stede ved hypnoterapi med et barn under 10 år. Hvert fald første gang.
Ikke for barnets skyld, de synes altid det er spændende og skægt. Mere af hensyn til forældrene. Undtagelsen kan være, hvis vi i forvejen kender hinanden og du / I kender til hypnoterapi.
Er barnet ældre end 10 år, og tryg ved situationen, får forælderen lov at vente uden for. Behandlingen sker, som for de voksne, omgæret af fortrolighed og tavshedspligt.
Min fortrolighed overfor barnet betyder, at jeg ikke kan forpligte mig til at genfortælle hvad der taltes om under sessionen. Det betyder ikke, at barnet ikke selv må fortælle om oplevelsen. Men der skal være respekt om barnets proces og sind.
Det vil også være helt naturligt, at vi samarbejder om hvordan I bedst kan støtte op om processen, blot skal barnet kunne stole på, at jeg ikke genfortæller eller drøfter ting, det opfatter som fortroligt.
Symbolsprog
Måden vi bearbejder problemstillingen eller udfordringen på vil oftest være i symbolsprog og eventyr. Jeg tilbyder at I kan få en historie med hjem på CD /MP3 eller print, som kan afspilles før eller under søvenen. (Vores hørelse sover ikke - ellers virkede røgalarmer eller vækkeure ikke ;o)
Typiske ting, som der er gode erfaringer
Nedenfor har jeg uddybet en del af de udfordringer, jeg oftest møder hos børn. Listen er ikke udtømmende for, hvad samtaleterapi/hypnoterapi kan afhjælpe.
Generelt kan alle temaer på listen over behandlingstilbud benyttes til børn. blot vil formen og sproget være tilpasset barnets alder.
Fobier
Når angst er forståelig for os selv og andre, kaldes den frygt. Frygt opstår i bestemte situationer og forsvinder, når faren er overstået.
Fobier derimod, er ofte forbundet med indre fantasier og uforståelige følelser. Ethvert fornuftigt menneske, vil søge at undgå dét de frygter. Problemet med fobier er, at den virker irrationel på både os selv og vores omgivelser - i hvert fald på dem, der ikke deler fobien (for f.eks. edderkopper, nåle, tallet 8 eller lign).
En fobi kan være angst for f.eks.: mørke, tandlæger, hunde, at være alene, lukkede rum, vand/strand, menneskemængder, højder, at flyve etc.
En fobi vokser vi os ikke automatisk fra. Et godt eksempel er f.eks. mus eller edderkopper som mange voksne er bange for.
Lige de to ovennævnte eksempler, er måske ikke forbundet med de store problemer (for kvinder?), men der er andre fobier som f.eks. tandlægeskræk - der kan forhindre én i at passe en regelmæssig kontrol, eller vandskræk - som ud over at forhindre én i at lære at svømme, også kan begrænse ens sociale udfoldelser.
Værst er det, når fobien forhindre én i at leve det liv man ønsker, og ikke tør gå ud, være sammen med andre etc.
Behandling
Hypnoterapi er et yderst virkningsfuldt redskab til behandling af fobier.
I en tryg og behagelig trance, findes tilbage til årsagen til, at sindet har haft brug for at skabe fobien. Der er altid en (god) grund og det har været det bedste sindet har kunnet gøre, lige dér.
Under trancen tilføjes de redskaber som barnet ubevidst véd, kan skabe genskabe balancen, så fobien bliver overflødig.
Hypnoterapien kombineres ofte med samtaleterapi, for at give barnet en dybere forståelse for dets tidligere fobiske reaktion og redskaber til at bearbejde angst fremover.
Relevant link: http://www.bibliotek.kk.dk/inspiration/aktuelt_tema/fobier/
Stress
Børn kan få stress! De kan i hvert fald få de symptomer, vi opfatter som værende stress. Hvad der udløser stress er lige så individuelt for børn, som det er for voksne.
Mange børn har en spændende og travl hverdag. De mange fritidsaktiviteter skal passes, ligesom skolen, lektier og kammeraterne kræver tid. Det gør de evt. fornuftige pligter hjemme også.
Større ændringer i barnets hverdag, som f.eks. et tab, en flytning, en skilsmisse, en ulykke, mobning etc., kan også være den udløsende faktor.
Som sagt, det er individuelt fra barn til barn.
Stresssymptomer hos børn
Den tidlige stress viser sig ved:
- humørsvingninger
- koncentrationsbesvær
- urolig søvn
Hvis stressen står på i længere tid, så vil symptomerne udvikle sig til:
- mavepine
- ondt i hovedet
- hård mave
- svimmelhed
- tristhed
- aggressivitet
Behandling
I trancen lære barnet at slappe af, at anerkende sine behov og hvordan de kan skabe adgang til netop de ressourcer, som de selv føler de har behov for, for at blive i stand til at takle situationen nu og forebygge fremover.
Relevant link: Statens institut for folkesundhed: http://www.si-folkesundhed.dk/Forskning/Sundhedsvaner/Stress.aspx
Sengevædning / Ufrivillig natlig vandladning
Der er vel næppe noget mere tabubelagt en at tisse i sengen, når man har en alder, hvor det er "normalt" at det er et overstået kapitel. Sengevædende børn føler mange gange både fiasko, skyld- og skam.
Ca. 15 % af alle børn i 7-års alderen - dvs. ca. 2-3 børn i en skoleklasse lider af ufrivillig natlig vandladning.
Det vigtigste er ikke: om sængevædning er arveligt, en forsinket hormonel udvikling, en psykisk tilstand eller en reaktion på udefrakommende ting som f.eks. skilsmisse, dødsfald, mobning, flytning eller andet.
Det vigtigste er, at få gjort noget ved sagen før barnets selvfølelse nedbrydes og det af flovhed isolerer sig fra sociale aktiviteter som lejrture, overnatning ved kammerater, etc.
Behandling
Før I kontakter en terapeut, er det selvfølgelig vigtigt at det er afklaret ved lægen, at der ikke er nogen fysisk årsag til sengevædningen.
Det anbefales også, at I prøver: 1) Om problemet kan løses ved at barnet undlader at drikke i ca. 4 timer før sengetid. 2) At se på, om barnet reelt er overanstrengt, så det sover så dybt, at det ikke vågner hvis det skal tisse.
I hypnoterapien arbejder barnet på det ubevidste plan med at opbygge strategier for at vågne tør – i stedet for at have fokus på ikke at tisse i søvne.
Relevant link og rådgivning
http://www.netdoktor.dk/centre/inkontinens/natligvandladning.html
Rigshospitalets telefonrådgivning 'Tørdokken'. Åben telefon rådgivning på tlf.: 3545 5294, torsdag ml 16.30 - 19.30.¨
Sociale problemer
Ingen børn vælger frivilligt at holde sig uden for fællesskabet, at være isoleret eller sabotere venskaber eller relationer med voksne.
Det kan være et råb om hjælp og/eller opmærksomhed, et resultat af mobning, et oprør mod nederlagsfølelse eller en overbevisning om, at man heller selv må vælge fra - frem for at (gen)opleve smerten ved at blive valgt fra...
Ofte handler det måske mere om manglende selvværdsfølelse end så meget andet. Det god ved dét er, at der er noget at gøre ved det.
Behandling
I trance kan barnet få kontakt med dén situation der ligger til grund for overbevisningen og ændre på følelsen ved at tilføre de evner, færdigheder og overbevisninger, der skal til.
Det foregår fuldstændigt på barnets præmisser - og afhængigt af barnets alder, vil det være en fordel at sessionen er uden forældrenes tilstedeværelse i lokaler. Det er utroligt vigtigt med dette tema, at barnet kan sige hvad det føler og oplever, uden at skulle tænke på om det gør nogen vrede eller kede af det.
Selvværd og selvtillid
Selvværd kan siges at være psykens fundament og selvtillid, at være psykens stillads.
Et billede jeg plejer at bruge, når jeg behandler børn er, at selvværdet er træets rod. Det er dét der sørger for at vi står sikkert forankret og kan trække næring og grokraft til os, og kan modstå livets storme og udfordringer.
Det er ikke lige til at se, for det er under jorden. Men dét der afgør om vi kan stå fast eller vælter, det er, om vores rodnet er stærkt eller svækket.
Rodnettet er det vi "er", det er det vi véd om os selv; at vi er særlige, værd at elske, og med ret til at være præcis os! Et stærkt rodnet gør os i stand til at føle os hele.
Selve træet, dét der kan ses over jorden, det er vores selvtillid. Det er et billede på dét vi kan, det vi tø, gørr og dét vi vil. En stor og kraftig krone, betyder at vi har tillid til os selv, en lille vissen krone, at vi ikke har...
Det er vigtigt, at der er balance mellem rodnet og træets krone. Er rodnettet kraftigt, kan det bære en stor krone. Er det svagt, er der fare for at træet vælter i en storm.
Er det kraftigt, så kan træet godt tabe en gren eller knække. Roden vil have kræfter til at skyde på ny. Derfor er det klogt at have fokus på at barnet får et godt selvværd.
Til sammen sørger rodnet og træ for, at vi kan møde verden med en positiv holdning. Selvtillid og selvværd er vigtigt for at kunne begå sig i både skoler og fritidsaktiviteter, for at kunne tilegne sig nyt, for koncentrationsevner og for at turde leve livet...
Behandling
Barnets selvværd kan være påvirket af f.eks. mobning, følelse af svigt eller manglende formåen. Hvis et barn føler sig usikker på sig selv og dets evner, er det udsat.
Hypnoterapi er en meget nænsom metode til at styrke selvværd og selvtillid, da fokus ikke er på hvad barnet mangler, men på, hvad det ønsker at have.
I trance (under hypnose) er vi nede under barnets selvkritiske sans. Hér kan barnet bearbejde oplevelser og følelser, på én gang nærværende og på sikker afstand. Det giver tryghed og (selv)tillid.
Ligeledes er vi, under trance, i stand til at tale godt om og til os selv, til ukritisk at modtage anerkendelse og ros, til at (gen)opdage vores værd.
Mobning
Et barn der er udsat for mobning får nedbrudt både selvværd og selvtillid. Selv efter at mobningen er bragt til ophør, kan barnet sidde tilbage med ar på både selvværd og selvtillid.
Mobning nedbryder det fundament af selvværd - vor tro på egen værdi - som vores tillid til os selv bygger på. Uden tillid til os selv, kan det være svært at have det til andre. (se evt. emnet ovenfor; selvværd / selvtillid).
Det kan være utroligt svært for barnet at bede om hjælp, da ofre for mobning ofte føler sig skamfulde og ikke ønsker at fremstå som "én de andre ikke kan lí". Ofte ser barnet det som et næsten ubærligt nederlag at skulle fortælle det ikke er populært - og dertil kommer, at de kan være svært for barnet at sætte ord på dét der foregår.
Hvis barnet ikke selv fortælle om mobningen, er det svært for forældre at gribe ind i tide, dvs. inden det sætter sig spor i barnets selvfølelse, da symptomerne er så spredte og udvikler sig over tid.
Svært at skelne
Det kan også være svært at skelne, hvornår det er drilleri og hvornår det er mobning. En bredt accepteret definition er, at det er mobning når en person igennem længere tid har følt sig forfulgt, truet (bredt forstået) og holdt udenfor.
Et yderligere problem er, at et mobbeoffer bliver mere og derfor endnu mere sårbart. Set udefra kan det virke, som om barnet "bare er over følsomt".
Hér er det utroligt vigtigt at barnet følelser anerkendes af de nærmeste, og at dé er udgangspunktet for en snak om, om det er mobning eller drilleri.
Bred indsats er nødvendig
Barnet der mobbes i skolen, har ikke selv redskaber til at tackle mobningen – så havde det gjort det!
Som forældre står man magtesløs, hvis ikke skolen straks, kompetent og aktivt går ind i en løsning. En løsning der omfatter både mobber, mobbeoffer og medløberne.
Uanset om skolen magter opgaven, er der tit nødvendigt at hjælpe barnet med at genopbygge selvtilliden. Ligeledes med at reparere selvets fundament; selvværdet.
Når voksne mobber børn
Desværre er det ikke kun jævnaldrene, der kan finde på at mobbe barnet, det kan lærere og trænere også. De kan gøre det ved at overse barnet, tiltale det i nedladende/hånende tonefald eller komme med nedsættende bemærkninger og gøre det til grin over for klassen / holdet.
Al mobning handler om, at dén der mobber, stiver sin selvværdsfølelse af ved at mobbe. For både voksne og børn der mobber gælder det, at mobberen er langt den svageste person. Det er dog en ringe trøst, for den der bliver mobbet…
Behandling
Her kan terapi i trance hjælpe barnet til at genfinde sin tro på sig selv og andre - effektivt, trygt og på sikker afstand.
Samtidigt findes og etableres de redskaber i barnet, der gør, at det fremover kan afvise mobning.
Ofte kan det være fordelagtigt at kombinere behandlingen af barnet med en coaching af forældrerne.
Det er en barsk oplevelse at se sit barn mobbet og mistrives. Det oplevede jeg selv. Det var faktisk dét der i sin tid fik mig i gang med at læse terapi.
Det er vigtigt at få ydre styrke og indre ro til at støtte sit barn - og sig selv - i processen.
Relevante link og rådgivning
Undervisningsministeriet har udarbejdet en god og præcis information om mobningens univers i vore skoler; http://pub.uvm.dk/1999/mobning/index.html
Organisationen Red barnet, har ligeledes en lettilgængelig side for børn og forældre; http://www.redbarnet.dk/danmark_og_grønland/mobning/gode_råd-1.aspx
Generthed
Generthed er når en person er synligt sky, tilbageholdende og usikker.
Indadvendt natur eller lavt selvværd?
Det er ofte dét prædikat som et genert barn bliver mødt af. Men generthed er mere end det. Er det f.eks. generthed eller uopdragenhed, når barnet ignorere andre, altså er genert på den ligeglade måde? Ikke hilser når det kommer ind i klassen eller det møder en kammerat på gangen...
Det er meget almindeligt, at børn i perioder er mere reserverede end andre. Men det er naturligvis vigtigt først og fremmest at fastslå, om barnet er stille på grund af dets natur eller alvorlige problemer.
At være genert, kan for et barn, være en væsentlig barriere både når det gælder sociale relationer og for barnets indlæring.
Hvis barnet hæmmes af generthed, vil det ofte gå ud over modet på at prøve noget nyt og på at lægge ting bag sig. Desværre kan barnet også være meget nemt at drille – og drilleri kan udvikle sig til mobning.
Svært at sætte ord på
Når man er genert er det svært at bede om hjælp og det er svært at sætte ord på. Genertheden kan også blive et "helle" et gemmested, hvor barnet ikke behøver at tage ansvar eller stilling. Der er ikke noget galt i at have et "helle", men at gå igennem livet med hellen over hovedet - ude af stand til at tage ansvar for sig selv, sit liv og andre - det bliver ikke nemt.
Alt nyt opleves som en trussel af den generte. Et genert barn, vil ofte undlade at bede læreren om at forklare dem noget, af angst for at de andre eller læreren skal tænke, at barnet er dumt. Utryghed, fremmer på ingen måde læring og barnet er måske på vej til at skabe en ond cirkel.
Behandling
Men genertheden kan bearbejdes, og det er afgørende om barnet gennem sin opvækst får forstærket sin generthed eller om barnet lærer at overvinde den.
Generthed kan have sin oprindelse fra mange ting. Hvad, der præcis gør et barn genert, er svært at udpege – ofte kommer svaret fra såvel barn som voksen: ”det har jeg / hun / han altid været”.
Som med enhver klient, er behandlingen af et barn der hæmmes af generthed, af individuel karakter. Der kan være flere veje til at kvitte generthed. En af de mest effektiv er en kombination af samtaleterapi og hypnose; hypnoterapi.
I samtale sættes fingeren på, hvordan barnet ønsker at møde verdenen. I trance (under hypnose) arbejdes der blidt og effektivt med at styrke barnets tro på sig selv, selvværd og tilliden til, at dets egne tanker og følelser er gode nok. De begrænsende overbevisninger og tvivl, erstattes med nye og mere støttende mønstrer.
Efterfølgende indarbejdes ressourcer til at kunne vælge sin egen tilstand, til at kunne opretholde en tryg og rodfæstet følelse af, at være god nok og af at have mod, vilje, værdi og ret til at være sig selv.
Relevant link:
Vores børn: http://www.voresborn.dk/get/3827.html
Angst
Nervøsitet, præstationsangst, fobier, separationsangst, diffus angst, panikangst, social angst, generthed, utryghed, eller det vi kalder "hverdagsangst" som: mørkerædhed, vandskræk, højde skræk, etc.
Angst har mange betegnelser, og listen ovenfor, er langt fra udtømmende. Alle handler de på den ene eller anden måde om en tilstand, der begrænser barnets udfoldelse og har mange negative konsekvenser for et barneliv.
Der er to vigtige aspekter omkring et barn, der er angst. 1) barnet kan ikke gøre for det. 2) som forældre skal man ikke skamme sig over det.
Alle børn bliver bange, men nogen gange tager det overhånd og bliver til en lidelse; angst. Angst kan ramme alle!
Hvornår skal man handle
Som forældre er det vigtigt at vide, hvornår vi skal reagere på det angste barns signaler. Generelt kan man sige, at vi skal handle i det øjeblik, vi oplever, at barnets angst hæmmer de sociale færdigheder og relationer: Det kan være, at barnet er bange for bier og ikke vil med i skoven i biologi eller med på lejeretur med "Fritten". Det kan være når det nægter at køre i bus, eller bil, af frygt for at der skal ske en ulykke.
Angstfremkaldende hverdag
Eksempler på det vi kalder "hverdagsangst" er f.eks.: højdeskræk, angst for elevatorer og lukkede rum, hunde, insekter, mørke etc.
Angst kan gå over af sig selv, men det kan også udvikle sig til lidelser som spiseforstyrrelser, hypokondri, skolevægring, præstationsangst og egentlige eksistentielle problemer.
Signaler overses let
Ligesom voksne kan børn udvikle egentlige fobier, men det kan være svært at sætte ord på, så deres angstsignaler bliver ofte overset eller (værre) afvist som "sådan noget pjat, du er jo en stor pige / dreng"... med det resultat, at barnet føler sig forkert, misforstået, sølle... Ingen ad delene gør noget for at forbedre tilstanden...
Men det er nu sådan, at andres angst / fobi, ofte virker uforståelig for os.
Behandling
Som terapeut går jeg ind og løser op for de blokeringer, som angsten har skabt. Det sker som oftest, som en kombination mellem samtale og hypnoterapi.
Hypnoterapi er virkningsfuldt fordi barnet i trancen kan se på dén eller de situationer, der skabte og udløste angsten - fra sikker afstand, og ændre på situationen og sine følelser omkring den. Herefter vil banet vælge sin nye reaktion og skabe nye mønstre, der støtter frem for at begrænse.
Relevant link: http://www.netsundhedsplejerske.dk/bogguide/index.php?option=laes&id=108
Tristhed
Tristhed, ked-af-det-hed, tungsind m.v., er alle betegnelser der kan dække følelsen af "at græsset er gråt". Om det er en helt naturlig tilstand eller en depression, vurderes oftest på varigheden og barnets øvrige adfærd.
Kan ikke italesættes
Til tider kan der være en aktuel og åbenbar årsag til humørsvingningerne eller tristheden, andre gange kan det være svært at finde en åbenbar årsag.
Det kan være svært for både omgivelserne og barnet at tackle humørsvingningerne. Det bliver ofte opfattet som uberegneligt og tvært.
Det er almindeligt, at det ikke er muligt for barnet at sætte ord på sin følelse.
At spørge ind til barnets tanker og følelser bliver oftest mødt af et desperat ”det ved jeg ikke" og af, at barnet trækker sig yderligere ind i sig selv. Det hjælper selvsagt ikke, hvis barnet føler sig misforstået.
Symptomer
Tilstanden er præget af generel nedtrykthed, manglende livslyst og bekymringer - ofte kombineret med en trang til at isolere sig fra omgivelserne. Barnet kan glemme at det nogen sinde har følt glæde, overskud og livsmod.
Der vil ofte være ledsagende fysiske symptomer som humørsvingninger, søvnbesvær, appetitløshed og en udtalt træthed (som ikke kan soves væk).
Perioder med indadvendthed er en normal del af et barns udvikling. Derfor er det mere ændringer i barnets adfærd, der kan indikere, at der er behov for hjælp udefra.
Tristhed kan udløses af en ubearbejdet sorg, vrede, afmagt, mobning - men også meget andet.
Behandling
En del af behandlingen vil være at få sat ord på disse tanker og at udvikle evnen til at se dem fra nye vinkler. Vi skiller så at sige problemstillingen ad og kigger på den enkelte del for sig. Dét der virkede uoverkommeligt, øves gennem praktiske opgaver og øvelser i bl.a. samtale og selvværdstræning.
Link; meget informativ artikel: http://www.psykiatrifonden.dk/depression_ny/Skrift/Bornogungeogdep.pdf
Hidsighed og vrede
Hvis en barn jævnligt viser aggressiv og/eller voldsom adfærd er der grund til bekymring. Hidsighed er oftest et symptom på mistrivsel og adfærden udtryk for desperation og indestængt frustration - eller et forsvar. Reaktionen kan komme til udtryk, hvis barnet oplever sig afmægtigt eller føler sig forurettet.
Frustrationen
Som forældre kan man opleve omgivelsernes fordømmelse for at man har forkælet barnet, og måske er der en snert af sandhed i det.
Alle mener nok at have oplevet et barn, der styrede hele situationen med sin attitude. Uanset, så har aggression desværre den følge, at man som forældre bliver vrede – og så kører rouletten…
Ofte giver det hurtigere resultater, hvis barnets behandling følges op med en coaching af dig som forældre, i forhold til at tackle barnets og egen proces.
Vrede
Men alle har brug for at give udtryk for deres vrede, og (også) børn kan have problemer med at give udtryk for vreden på en konstruktiv måde.
Vrede er den modsætning til svaghed og sårbarhed der kan få barnet til at føle sig stærkt og i kontrol. Men hyppige vredesudbrud kan være ødelæggende for både barnets selvopfattelse og dets relationer til omgivelserne.
Det kan også blive problematisk, hvis barnet bliver afhængig af vreden som en måde at udtrykke sig selv på eller vender sig til at bruge vreden som et våben.
Nogle børn vender vreden udad mod omgivelserne og andre vender den ind mod sig selv og lader følelserne ulme og gnave i det indre. Begge måder at tackle vreden på er lige skadelig for såvel den vrede, som dem vreden går ud over.
Behandling
Vrede, uregerlige eller hidsige børn er en prøvelse for deres omgivelser. Men intet barn ønsker at opleve afvisning, irettesættelser eller straf. Det er utroligt vigtigt, at barnet føler sig forstået, accepteret og elsket – på trods af sin uacceptable adfærd.
Det er de voksne omkring barnet der skal vise barnet, at barnet selv er ok – det er adfærden, der ikke er ok. Derfor indgår coaching af forælderen(e) i forløbet.
Nogle gange drejer det sig om at give barnet redskaber til at handle og reagere anderledes, at lade dem opleve at det er muligt og hvad de vinder ved at give slip på vreden. Andre gange har barnet (også) behov få at få sat ord på dét der har skabt mønstret.
Barnet og jeg arbejder på at forløse vreden og at lære at bruge den konstruktivt frem for destruktivt. Ved at kende sine følelser og anerkende årsagen til dem, opnår den barnet evnen til at kontrollere og dermed kunne slippe vreden.
En sød historie fra en debatside om vrede børn:
I et supermarked skubber en mand en indkøbsvogn med en hysterisk skrigende unge slæbende efter sig. Med en bevidst lav og rolig stemme, gentager han: "Rolig Peter. Lad nu være med at skrige. Ja Peter, slap så lige af, Peter - ikke være sur nu. Godt…"
En lidt ældre dame ser dette og siger rørt: - "Sikke sødt du prøver at tale din søn Peter til ro."
- "Øhhh ....det er da mig, der hedder Peter."
Link;
http://www.bornsvilkar.dk/BornsVilkar/BornsVilkarMener/Opdragelse.aspx