Unge og hypnoterapi

Teenagere kan synes at hypnoterapi er løsningen på at få bearbejdet de mange udfordringer der ligger implicit i dét at være ung.

Om fortrolighed og tavshedspligt

Behandlingen sker, som for voksne i fortrolighed og jeg har tavshedspligt.
Det betyder bl.a., at jeg ikke kan forpligte mig til at genfortælle eller drøfte med forælderen, hvad der taltes om under sessionen.

Det betyder ikke, at den unge ikke selv kan fortælle om oplevelsen. Men der skal være respekt om den unges proces og sind.

Det betyder heller ikke, at vi ikke kan samarbejde om, at der også støttes op om den unges proces hjemme. Det betyder blot, at den unge skal være sikke på at han/hun kan stole på mig og at jeg iagttager samme tavshedspligt over for den unge, som jeg vil have overfor en voksen.

Jeg har, under enkelte af emnerne, indsat et link til informative sider eller relaterede foreninger.

 

Typiske ting, som der er gode erfaringer

Nedenfor har jeg uddybet et par af de udfordringer jeg oftest møder hos specielt unge og teenagere.

Listen er langt fra udtømmende for, hvad samtaleterapi/hypnoterapi kan afhjælpe. Jeg henviser til listen over behandlingstilbud, da alle temaer på listen kan benyttes til unge.

Skoletræt / læsetræt

At være træt af skolen, uddannelsen, lærepladsen m.v. er en tilstand som de fleste forældre kan huske de selv har oplevet. Det er en udefinerbar følelse af at være træt og umotiveret i forhold til uddannelsen, sin situation, familien etc. Den unge er ved at rive sig løs af autoriteter - og netop dét opfattes skolen ofte, som repræsentant for.

Mange klare sig igennem og får afsluttet deres skole / uddannelse læretid; men et uhyggeligt stort antal gør ikke.

Hvad handler det om
Det kan være svært at sætte fingeren på, hvad der gør udslaget for, om den unge klare den selv, eller kan have gavn af en neutral persons støtte.

Ofte finder den unge frem til, at det handler om f.eks. eksamensangst, social mistrivsel - dårligt eller intet forhold til klassekammeraterne, præstationsangst
dårlig kemi med en eller flere lærere, modstand mod (tør ikke) selv at tage ansvar, oprør mod følelsen af læres eller forældres forventninger / pres, frygt for nederlag eller følelsen af at være bagefter, frygte nederlag m.v.

Det kan også handle om at den unge lige p.t. er vildt optaget af noget andet. Og netop på det tidspunkt i den unges liv, kan være ret uimodtagelig for forældres og læreres velmenende råd og vejledning.

 

Behandling
Hér kan det være, at jeg som terapeut kan gøre en forskel. Jeg er neutral, har tavshedspligt og har en række redskaber, som den unge kan tilegne sig på egne præmisser.
Om det er samtale terapi, hypnoterapi eller coaching, der er løsningen for den unge. Det finder vi ud af undervejs.

 

Til toppen

Eksamensskræk / præstationsangst

Eksamensnervøsitet er ikke det samme som eksamensangst. Det skader ikke præstationen, at være lidt nervøs og have sommerfugle i maven, det skærper den måske endda ved at øge fokus. Eksamensangst er derimod ødelæggende for en præstation til eksamen.

Symptomer på eksamensangst er både fysiske og psykiske. Typiske symptomer på eksamensangst er: hovedpine, mavepine, hjertebanken, svedige hænder, tørhed i munden, appetitløshed, træthed, søvnløshed, koncentrationsbesvær, den ”sorte klap”, tristhed og negative tanker om sig selv og egne evner.

Eksamens-, præstations- og præsentations-angst
Eksamensangst, præstationsangst og præsentationsangst er tre meget tæt beslægtede. For den der har stiftet bekendtskab med bare en af disse, er det noget af det mest forfærdelige.

Det er de færreste, der ikke har mødt denne form for angst i én eller anden grad. For den eksisterer i grader.

For nogle bliver angsten en altoverskyggende tilstand, hvor al aktivitet i forhold til eksamenslæsning eller forberedelse til præsentationen, bliver hæmmet.

Andre der oplever angst i forbindelse med eksamen eller præsentationer har en ubevidst mental strategi, der er i stand til at tage energien fra angsten med overspringshandlinger, hvorved den alligevel for forhindret dem i, at forberede sig.

Mange der har eksamens- eller præsentationsangst oplever, at når disse former for angst først har givet sig til kende en gang, bliver det værre fra gang til gang. Psyken husker hvordan det var sidste gang - og gangen - og alle de andre gange angsten har været aktiveret i systemet.

 

Behandling
I mange tilfælde kan den angst der opleves i forbindelse med at læse eller gå til eksamen, være gammel angst fra fortiden, der aldrig er blevet bearbejdet og sluppet, og det kan være en god idé, at få gjort en ende på den.

I behandlingen arbejdes med at finde frem til årsagen, hele denne oplevelse og forberedelse til fremtidige præstationer – uden angst.
Vi forandrer tankerne om at præsterer fra et ubehageligt, til et behageligt mønster.

 

Til toppen

Misbrug (alkohol / stoffer)

Der er ingen enkle svar på, hvorfor unge bruger rusmidler. Unge har - ligesom voksne - vidt forskellige grunde til at bruge rusmidler. Men til forskel fra voksne, befinder unge sig samtidig midt i en udvikling og brydningstid, hvor alting skal afprøves, og hvor de skal finde deres egne ben at stå på. Det gælder også i forhold til rusmidler.
 

Hvorfor?
Langt de fleste unge nøjes med at prøve, fordi de er nysgerrige - og når de er blevet den erfaring rigere, går de videre til næste afprøvning i deres ungdomstid. Men nogle af de unge fortsætter med at bruge rusmidler mere eller mindre regelmæssigt efter den første afprøvning.

  • For at få det godt
    Rusmidlerne bruges for at have det sjovt. Rusmidlerne får de unge til at føle sig afslappede og/eller fulde af energi. Rusmidlerne får usikkerhed og generthed til at forsvinde og giver i stedet selvsikkerhed, åbenhed og overskudsfølelse.
  • For at få det bedre - eller mindre dårligt
    Rusmidlerne bruges til at komme væk fra noget. Rusmidlerne får de unge til at glemme/ klare hverdagen bedre. Rusmidlerne dulmer dét, der er svært - eller er simpelthen en flugt fra kedsomhed. 
  • For at prøve
    Rusmidlerne bruges fordi de er spændende, forbudte og farlige. Rusmidlerne bruges til at udforske grænser - både andres og egne.
    Eller rusmidler prøves simpelthen af ren nysgerrighed.

    Rusmidler kan også bruges til at signalere over for forældre, andre voksne og venner, at en ung er ved at gå fra at være barn og ved at komme ind i voksenalderen.
  • Fordi de tror at andre gør det
    Rusmidlerne bruges fordi vennerne gør det. Rusmidlerne er en del af normen i gruppen. Ved at bruge rusmidler bliver de unge en del af et socialt fællesskab - for nogen unge er dét måske første gang i deres liv.


Alkohol

Lavt selvværd giver tidligere alkohol-start
De unges oplevelse af dem selv hænger sammen med, hvornår de begynder at drikke.

Ifølge de unge selv, drikker de fordi det bevirker, at de har det sjovt, og at det gør dem mere selskabelige og ugenerte.
Det hænger godt sammen med, at unge der har lav selvtillid er dårlige til at tage beslutninger og bukker lettere under for gruppepres, lige som unge med en negativ opfattelse af skolen starter ofte en tidligere alkoholdebut.

Et længerevarende, stort alkoholforbrug betyder, at den unge mister kroppens naturlige signaler for, hvornår der er drukket for meget, og derved risikerer at skade dig selv, andre, bliver involveret i ulykker, have usikker sex, køre spirituskørsel, blive involveret i slagsmål, tage stoffer eller få sociale problemer.

Ti faresignaler
De færreste unge gider, at tælle genstande. Men der er også et par spørgsmål, man kan bede den unge forholde sig til. Kan den unge sige ja til flere af nedenstående spørgsmål, er det på tide at overveje om der skal behandling til.

  • Finder du tit på en undskyldning for at drikke?
  • Har du nogen sinde lovet dig selv ikke at drikke i f.eks. en uge, men ikke kunnet holde det?
  • Bruger du alkohol til at flygte fra noget?
  • Har nogen sagt, at du drikker for meget?
  • Har du forsøgt at skjule, at du drikker alkohol for at undgå ballade med familien?
  • Har du svigtet aftaler med nære venner / kæreste, fordi du har drukket?
  • Har du haft sygedage på grund af tømmermænd?
  • Skal du drikke mere end tidligere for at blive påvirket?
  • Bliver du fuld til fester, selvom du har besluttet ikke at få for meget?
  • Drikker du nogen sinde så meget, at du har svært ved at huske, hvad der skete?

Behandling
Som med de øvrige behandlinger, kræver terapi, at den unge selv ønsker en forandring. Vi har en række tilbud herhjemme i bl.a. officielt regi, der kan hjælpe hvor dette ønske ikke måtte være tilstede.

I min behandling går jeg, i samarbejde med den unge, ind og ser på de årsager der ligger til grund for, at den unge drikker – bevidst som ubevidst. Vi arbejder med at opbygge en værktøjskasse til at tage ansvar for sig selv, til at kunne være sig selv og til at kunne forholde sig konstruktivt til rusmidler.

Link om rusmidler, skrevet i et konkret og direkte sprog; http://www.brugerforeningen.dk/bfny.nsf/0/D28E7CD2F68DB783C1256D0B0000AF55?OpenDocument&K=Artikler%20og%20Nyheder&S=DK

 

 

 

Hash

Hash er frem for alt et sløvende rusmiddel, der svækker evnen til at bevæge sig og hæmmer indlæringen og hukommelsen. Derfor kan hash føre til de samme problemer, som et stort ugentligt forbrug af alkohol kan.

Selvom en hashrus kun virker i tre til fire timer, tager det op til fem-seks dage, før stoffet er helt ude af kroppen igen. Det er meget lang tid i forhold til andre rusmidler, og det betyder, at et regelmæssigt forbrug af hash stort set hele tiden vil påvirke kroppen og dermed indlæringsevnen og udviklingen hos den unge.

 

Afhængigheden af hash er mest psykisk.
Ifølge en landsdækkende undersøgelse fra 1999 har hver fjerde unge i 9. klasse prøvet at ryge hash.

Hashstop og hjernefitness: Nedenstående er hentet fra U-Turn’s hjemmeside (projekt under Københavnskommunes Socialforvaltning). Siden er god til at tage udgangspunkt i. På kun 6 uger kan du opleve store forandringer i dit liv:

  • Du får 15 % mere ilt til hjernen 
  • Du bliver bedre til at lære noget nyt
  • Du husker bedre - også, hvad du drømmer om natten
  • Du bliver bedre til at koncentrere dig
  • Du får et nyt spejlbillede - dine øjne gør forskellen
  • Du får mere energi - du kan komme op om morgenen og får orden på rodet i dit liv
  • Du føler dig tryg når du går en tur eller tager bussen
  • Du får en bedre tidsfornemmelse
  • Du bliver mere præcis til at fortælle om dine tanker og dine følelser

          - Du skal bare lige stoppe med at ryge hash.

 

Behandling
Min behandling af hash- samt: Kokain-, amfetamin-, snifning-, ecstasy- og alkohol misbrug, bygger alle på årsagsbehandling, frem for symptombehandling.
Som med de øvrige behandlinger, kræver terapi, at den unge selv ønsker en forandring.

Vi har en række tilbud herhjemme i bl.a. officielt regi, der kan hjælpe, hvor dette ønske ikke måtte være til stede.
Hvis jeg er  tvivl, tager vi en snak og jeg anbefaler den unge og forældrene, til at kontakte et officielt behandlingstilbud.

I min behandling går jeg, i samarbejde med den unge, ind og ser på de årsager der ligger til grund for, at den unge drikker – bevidst som ubevidst. Vi arbejder med at opbygge en værktøjskasse til at tage ansvar for sig selv, til at kunne være sig selv og til at kunne forholde sig konstruktivt til rusmidler.

Link med lettilgængelig information, opdelt til hhv. den unge, forældre og behandlere; http://www.uturn.dk/content/dk/facts_om_rusmidler
samt http://stofinfo.sst.dk/ Som især har en god ordbog.

 

Til toppen

Spiseforstyrrelser / Cutting / Selvskadende adfærd

Stadigt flere unge piger har spiseforstyrrelser eller anden selvskadende adfærd. Imidlertid er der tal der tyder på, at drenge og unge mænd, er ved at tage lidelsen til sig.

Spiseforstyrrelser kan ses som et udtryk for usikkerhed, selvhad, et råb om hjælp, manglende selvværd og på én gang et sind i total kaos og et ønske om fuldstændig kontrol.

 

Føleslsesmæssig sårbarhed
De der udvikler og fastholder en spiseforstyrrelse er meget følsomme mennesker. Man møder ofte det, man kan kalde; en tendens til oversensitivitet, med deraf følgende bekymring, skyld og skamfølelse og en udpræget følelsesmæssig forvirring.

En spiseforstyrrelse kan have forskellig grad af alvor. Anoreksi (spisevægring) og bulimi (overspisning og opkastning) er to drastiske og måske de bedst kendte, men der kan være kombinationer og varianter.

Det ville chokere der fleste, hvis de i en skoleklasse lavede en antonym opgørelser over, hvor mange der har prøvet at stikke en finger i halsen for at fremtvinge opkastning... Det bliver man ikke automatisk til behandlingskrævende af - men adfærden kan accelerere.

 

En spiseforstyrrelse udvikler sig
Nogle af de første tegn kan være: overspisning (også skjult), vægring mod at spise, øget interesse for slankeprodukter, sygelig optagethed af kogebøger, brug af afførende piller (håndkøb), overtræning og/eller en øget fokusering på "alt det, man synes er grimt ved sig selv".

En person der udvikler en spiseforstyrelse kan opfatte livet som en krig. En krig mod: mad, sit udseende, følelsen af selvhad, behovet for perfektion, kontrol.

Dilemmaet opstår når idealet om det billede, den unge har, af et perfekt udseende alligevel ikke giver den indre fred, balance og høje selvværd, som den unge forventede. Så må løsningen være, at spise endnu mindre, motionere endnu mere etc. Spiseforstyrrelsen er "begyndt at løbe af" med den unge; "hvis jeg bare kommer ned på 50 kilo, så bliver alt godt". Eller "hvis jeg bare kan få dellen fra maven væk, så er jeg tilfreds, og så begynder jeg at leve normalt igen".

Tabu og symptom
Der er meget tabu omkring lidelsen og den er ofte præget af det man kan kalde for "skjulte dagsordener". Den unge, der udvikler en spiseforstyrrelse, ved godt, at der er noget galt og forsøger hyppigt at camouflere det på meget avancerede måder.

Kontrollen over, hvilken mad, man ønsker at (undgå at) indtage, bliver dog på et tidspunkt så vigtigt, at det ikke længere kan skjules for omgivelserne.

En spiseforstyrrelse er et symptom på noget andet. Uanset hvor alvorlig den forekommer, er og bliver den et symptom.

Det kan være forskellige temaer, fra person til person, men det er nærliggende at se på den unges forhold til at give og modtage, til at kontrollere og blive kontrolleret, til at søge opmærksomhed og måde at appellere til bekymring og omsorg.

 

Behandling
En sammensætning imellem terapi og hypnose er en god kombination når der arbejdes med spiseforstyrelser.

Et af omdrejningspunktet vil være, at skabe kontakt til følelserne og evnen til at kunne mærke og anerkende kroppen.  Et andet er, at afbalancere forholdet til mad og indtagelsen af mad. Et tredje, at arbejde med den indre dialog og den (de) indre kritikere. Et fjerde vil være at lade den unge udforske sit syn på autoriteter. Et femte, at finde motivationen til at vende selvhad til selvværd.

Efter den indledende samtale vil jeg kunne vurdere om det er et tilfælde som det er forsvarligt at jeg behandler, eller om målet skal være at motivere for behandling på et center for spiseforstyrrelse.

 

Til dig der lider af, eller er ved at udvikle en spiseforstyrrelse
Jeg ved, at det er muligt at vende de sorte tanker, selvhadet og tvivlen på din eksistensberettigelse til glæde ved dig selv og ved tilværelsen.
Ved hjælp af enkle og stærke værktøjer, vil den del af dit sind, der gør at du sidder og læser dette, få overskud til at genskabe balance og livsappetit. Rejsen mod et sundt og naturligt forhold til dig selv vil du kunne bruge som ballast i resten af dit liv.

Link; Meget informativ side, se under den lidt annonyme menubjælke øverst. http://www.spiseforstyrrelser.dk/script/site/default.asp?gclid=CO-Ptda_z5QCFQ1gQgod0kEmkw

 

Til toppen

Depression / Tristhed

Tristhed, modløshed, ked-af-det-hed, tungsind m.v. er alle betegnelser der kan dække en mild eller sværere depression.
Om det er en sund reaktion på begivenheder i den unges liv som f.eks. en følelse af tab, sorg, mobning o. lign eller en depression, vurderes oftest på varigheden og den unges øvrige adfærd.

 

Ofte overset
Mange gange overses symptomerne, da de kan lige almindelig ”teenager adfærd”

At det er almindeligt, at det ikke er muligt for den unge at sætte ord på sine følelser, gør det heller ikke lettere. At spørge ind til den unges tanker og følelser bliver oftest mødt af et desperat ”det ved jeg ikke" fulgt af en afvisning og ”trækken sig ind i sig selv.”

Til tider kan der være en aktuel og åbenbar årsag, andre gange kan det være svært at finde den udløsende faktor. Tristhed kan udløses af en ubearbejdet sorg, vrede, afmagt, mobning - men også meget andet.
Det kan være svært for både omgivelserne og den unge at tackle humørsvingningerne. Den unge bliver ofte opfattet som ”ude af proportioner”, uberegneligt og tvært.

 

Tilstand
Tilstanden er oftest præget af generel nedtrykthed, en manglende livslyst og af (også urealistiske) bekymringer. Ofte kombineres reaktionen med en trang til at isolere sig.
Der vil for det meste være ledsagende fysiske symptomer som søvnbesvær, appetitløshed, kraftige humørsvingninger og en udtalt træthed (som ikke kan soves væk).

Perioder med indadvendthed er en normal del af livet. Derfor er det mere ændringer i den unges adfærd, der kan indikere, at der er behov for hjælp udefra.

En del af behandlingen vil være at få sat ord på disse tanker og at arbejde med redskaber til at håndtere dem, behandle dem og på at overfører erfaringen med ”at ændre sin tilstand” til en ressourcefuld bagage i den unges fremtidige liv.

Link; meget informativ artikel: http://www.psykiatrifonden.dk/depression_ny/Skrift/Bornogungeogdep.pdf

 

Til toppen

Vrede

Ofte er vrede en indestængt frustration der kommer til udtryk eller et forsvar hvis den unge oplever afmagt eller desperation. Vrede er den modsætning til svaghed og sårbarhed, der kan få os til at føle os stærke og i kontrol.
Men efter et vredesudbrud forbinder vi ofte vrede med et tab af kontrol. Vi kan komme til at sige ting vi ikke mener og som er svære at trække tilbage.

Vreden kan være ødelæggende hvis den f.eks. indeholder tanker og handlinger med vold og den kan skabe frygt, afstand eller ”næsten værre” iskold tavshed.

 

Udad eller indad – er lige skidt
Alle har brug for at give udtryk for deres vrede, men (også) unge kan have problemer med at give udtryk for vreden på en konstruktiv måde. Vrede er et problem, hvis man er afhængig af vreden som en måde at udtrykke sig selv på eller bruger vreden som et våben.
Vrede er oftest et udtryk for en angst, indre konflikt, bekymring eller afmagt.
Vrede kan være en undertrykt følelse i os selv som vi overfører til andre.

Nogle vender vreden udad mod omgivelserne og bliver aggressiv og andre vender den ind mod sig selv og lader følelserne ulme og gnave i det indre.
Begge måder at tackle vreden på er skadelige for såvel den vrede, som dem vreden går ud over.
Den kan ødelægge relationer, gøre det vanskeligt at fastholde job og kan i det hele taget slide hårdt på både det psykiske og fysiske helbred hos såvel den vrede som denne persons nærmeste familie og venner.

Den unge behøver imidlertid ikke leve med sin vrede og den ensomhed, afmagt og skam, der ofte er forbundet hermed. Det første skridt ud af et vredesproblem er at bede om hjælp!

 

Om vrede
Trods-vrede opstår f.eks. i sammenstødet mellem egen vilje og andres.

  • Uretfærdigheds-vrede (forurettet vrede) fører ofte til fantasier om hævn og/eller kan få den unge til at foretage destruktive handlinger for at modbevise ’dem der repræsenterer dét som den unge finder uretfærdigt’.
    Uretfærdighedens-vrede kan dog også give grobund for: protestbevægelser, frivilligt arbejde i NGO-organisationer, politisk bevidsthed, etc.
  • Martyr-vreden er den selvhøjtidelige og opofrende vrede. Martyr vreden kan være udtryk for afmagt, men med ønsket om at få magt ved at tvinge den igennem ved vrede. Budskabet for at opnå denne er; ”enten opfører du dig som jeg ønsker eller også er jeg vred på dig”.
  • Aktiv-vrede er forløsende for den unge og voldsom for omgivelserne. Den påvirker den unges nervesystemet ved at adrenalin og noadrenalin udskilles og pumper rundt i kroppen og sætter den i alarmberedskab, klar til kamp. Vreden kan blive til raseriudbrud med destruktive handlinger til følge.
  • Passiv-vrede opstår når vi forsøger at løse konflikter ved at lægge låg på vores vrede, men passiv vrede er ikke konfliktløsende. Ved passiv-vrede undertrykkes årsagen til vreden og derfor bliver vreden destruktiv indeni. Passiv vrede kan hæmme den unge i at sige fra, sætte sine egne grænser og ødelægge samværet med andre, og nedbryde selvværdet. Passiv vrede kan komme til udtryk i fantasier om at udleve vreden og i værste fald give ukontrollerede raserianfald når ”bægeret løber over”.

 

Behandling
Den unge og jeg arbejder med at opnå redskaber til at kunne forløse vreden og at bruge den konstruktivt frem for destruktivt.

Ved at kende sine følelser og anerkende årsagen til dem, opnår den unge evnen til at kontrollere og dermed kunne slippe vreden.

Utraditionel og informativ tilgang til begrebet vrede; http://www.psykoweb.dk/Vrede_Raseri/Vrede3.htm

 

Til toppen

Fobier

Fobier er paniske reaktioner uden for vores kontrol. Reaktionen kommer - populært sagt - inden vi når at tænke. Den går uden om vores bevidsthed og direkte til de tre F'er: Flight, fight or freece (flygt, kæmp eller frys).

Værst er det, når fobien forhindre én i at leve det liv man ønsker. Den kan stoppe én i at gå ud m aftenen, være tilskuer mellem mange mennesker, eller at shoppe i et storcenter, gå til koncert, foretage sig aktiviteter sammen med venner f.eks. at bade på standen, gå i biografen, tage på lejr- eller rus tur etc.

 

Angst kontra frygt
Når angst er forståelig for os selv og andre, kaldes den frygt. Frygt opstår i bestemte situationer og forsvinder, når faren er overstået. Ethvert fornuftigt menneske, vil søge at undgå dét de frygter.
Problemet med fobier er, at den virker irrationel for både os selv og vores omgivelser - i hvert fald på dem, der ikke deler fobien.

 

Panikangst
En fobi kan være panikangst for f.eks. edderkopper, nåle, tallet 8, mørke, tandlæge, hunde, at være alene, lukkede rum, vand/strand, menneskemængder, højder, at flyve etc. En fobi vokser vi os ikke automatisk fra. Et godt eksempel er f.eks. mus eller edderkopper som mange voksne er bange for.

Lige de to ovennævnte eksempler, er måske ikke forbundet med de store problemer (for kvinder?), men andre fobier som f.eks. tandlægeskræk - der kan forhindre én i at passe en regelmæssig kontrol, eller vandskræk - som ud over at forhindre én i at lære at svømme, også kan begrænse ens sociale udfoldelser.

 

Behandling
Hypnoterapi er et yderst virkningsfuldt redskab til behandling af fobier.
I en tryg og behagelig trance, findes tilbage til årsagen til, at sindet har haft brug for at skabe fobien. Der er altid en grund og det har været det bedste sindet har kunnet gøre, lige netop på dét tidspunkt.

Under trancen tilføjes de redskaber som den unge ubevidst véd, kan skabe genskabe balancen, så fobien bliver overflødig.

Hypnoterapien kombineres ofte med samtaleterapi, for at give den unge en dybere forståelse for dets tidligere fobiske reaktion og redskaber til at bearbejde angst fremover.

Relevante link: http://www.bibliotek.kk.dk/inspiration/aktuelt_tema/fobier/

 

Til toppen

Stress

Også unge kan få stress! Hvad der udløser stress er lige så individuelt for unge, som det er for voksne.

Mange unge har en interessant og til tider hektisk hverdag. De mange fritidsaktiviteter skal passes, ligesom skolen, lektier og kammeraterne kræver tid. Det gør de evt. fornuftige pligter hjemme også.
Større ændringer i den unges hverdag, som f.eks. et tab, en flytning, en skilsmisse, en ulykke, mobning etc., kan også være den udløsende faktor.
Som sagt, det er individuelt fra person til person.

Behandling

I trancen lære den unge at slappe af, at anerkende sine behov og hvordan de kan skabe adgang til netop de ressourcer, som de selv føler de har behov for, for at blive i stand til at takle situationen nu og forebygge fremover.

Stresssymptomer

Den tidlige stress viser sig ved:

  • humørsvingninger
  • koncentrationsbesvær
  • urolig søvn

Hvis stressen står på i længere tid, så vil symptomerne udvikle sig til:

  • mavepine
  • ondt i hovedet
  • afførringsbesvær
  • svimmelhed
  • tristhed
  • aggressivitet 
  • misbrug af rusmidler
  • træthed og ugidelighed, man ikke kan sove sig fra


Relevante link:
Statens institut for folkesundhed: http://www.si-folkesundhed.dk/Forskning/Sundhedsvaner/Stress.aspx

Til toppen

Selvværd og selvtillid

Selvværd kan siges at være psykens fundament og selvtillid, at være psykens stillads.

Selvværd og selvtillid
Et billede jeg plejer at bruge, når jeg behandler børn er, at selvværdet er træets rod. Det er dét der sørger for at vi står sikkert forankret og kan trække næring og grokraft til os, og kan modstå livets storme og udfordringer. Det er ikke lige til at se, for det er under jorden.
Men dét der afgør om vi kan stå fast eller vælter, det er, om vores rodnet er stærkt eller svækket. Rodnettet er det vi "er", det er det vi véd om os selv; at vi er særlige, værd at elske, og med ret til at være præcis os! Et stærkt rodnet gør os i stand til at føle os hele.

Selve træet, dét der kan ses over jorden, det er vores selvtillid. Det er et billede på dét vi kan, det vi tør og dét vil. En stor og kraftig krone, betyder at vi har tillid til os selv, en lille vissen krone, at vi ikke har...

 

Balance
Det er vigtigt, at der er balance mellem rodnet og træets krone. Er rodnettet kraftigt, kan det bære en stor krone. Er det svagt, er der fare for at træet vælter i en storm. Er det kraftigt, så kan træet godt tabe en gren eller knække. Roden vil have kræfter til at skyde på ny.
Derfor er det klogt at have fokus på at den unge får et godt selvværd.

Til sammen sørger rodnet og træ for, at vi kan møde verden med en positiv holdning. Selvtillid og selvværd er vigtigt for at kunne begå sig i både skoler og fritidsaktiviteter, for at kunne tilegne sig nyt, for koncentrationsevner og for at turde leve livet...

Den unges selvværd kan være påvirket af f.eks. mobning, følelse af svigt eller manglende formåen. Hvis et barn føler sig usikker på sig selv og dets evner, er det udsat.

 

Behandling
Hypnoterapi er en meget nænsom metode til at styrke selvværd og selvtillid, da fokus ikke er på hvad den unge mangler, men på, hvad det ønsker at have.

I trance (under hypnose) er vi nede under den unges selvkritiske sans. Hér kan den unge bearbejde oplevelser og følelser, på én gang nærværende og på sikker afstand. Det giver tryghed og (selv)tillid.

Ligeledes er vi, under trance, i stand til at tale godt om og til os selv, til ukritisk at modtage anerkendelse og ros, til at (gen)opdage vores værd.

 

Til toppen

Mobning

Et ungt menneske der er udsat for mobning får nedbrudt både selvværd og selvtillid. Selv efter at mobningen er bragt til ophør, kan den unge sidde tilbage med ar på sjælen.
Mobning nedbryder det fundament af selvværd - vor tro på egen værdi - som vores tillid til os selv bygger på. Uden tillid til sig selv, kan det være svært at have det til andre.

 

Svært at indrømme
Det kan være utroligt svært for den unge at bede om hjælp, da ofre for mobning ofte føler sig skamfulde og ikke ønsker at fremstå som "én de andre ikke kan lí", ”udenfor” ”en social taber”. Den unge kan se det som et næsten ubærligt nederlag og dertil kommer, at det kan være svært for den unge at sætte ord på dét der foregår.

Hvis ikke den unge selv fortælle om mobningen, er det svært for forældre at gribe ind i tide, dvs. inden det sætter sig spor i den unges selvfølelse da symptomerne er så spredte og udvikler sig over tid.

 

Svært at skelne
Det kan også være svært at skelne, hvornår det er drilleri og hvornår det er mobning. En bredt accepteret definition er, at det er mobning når en person igennem længere tid har følt sig forfulgt, truet (bredt forstået) og holdt udenfor.

Et yderligere problem er, at et mobbeoffer bliver mere og mere sårbart, så det set udefra kan virke som om den unge "bare er over følsomt".
Hér er det utroligt vigtigt at den unges følelser anerkendes af de nærmeste, og at det er den unges følelser og syn på situationen, der er udgangspunktet for en snak om, om det er mobning eller drilleri.
Det er utroligt vigtigt at familien viser forståelse og anerkendelse for den unges version – uanset at den pårørende selv, ikke føler det ”som noget særligt”.

 

Bred indsats
Den unge der mobbes i skolen, har ikke selv redskaber til at tackle mobningen og som forældre står man magtesløs, hvis ikke skolen kompetent og aktivt går ind i en løsning. En løsning der omfatter både mobber, mobbeoffer og medløberne samt alle tilknyttede voksne!
Uanset om skolen magter opgaven, er der tit nødvendigt at hjælpe den unge med at genopbygge selvtilliden. Ligeledes med at reparere selvets fundament; selvværdet.

 

Voksne der mobber unge
Desværre er det ikke kun jævnaldrene, der kan finde på at mobbe den unge, det kan lærere og trænere også. De kan gøre det ved at overse den unge, tiltale det i nedladende/hånende tonefald eller komme med nedsættende bemærkninger og gøre den unge til grin over for klassen.

Al mobning handler om, at den der mobber, stiver sin selvværdsfølelse af ved at mobbe. For både voksne og børn der mobber gælder det, at mobberen er langt den svageste person.
Det er dog en ringe trøst for dén, som det går ud over…

 

Behandling
Her kan terapi i trance hjælpe den unge til at genfinde sin tro på sig selv og andre, effektivt, trygt og på sikker afstand. Samtidigt findes og etableres de redskaber i den unge, der gør, at det fremover kan afvise mobning.

Ofte kan det være fordelagtigt at kombinere behandlingen af den unge med en coaching af dig som forældre. Det er en barsk oplevelse at se sit barn mobbet og mistrives. Det oplevede jeg selv. Det var faktisk dét der i sin tid fik mig i gang med at læse terapi.
Det er vigtigt at få ydre styrke og indre ro til at støtte sit barn - og sig selv - i processen.

Relevante link
Undervisningsministeriet har udarbejdet en god og præcis information om mobningens univers i vore skoler; http://pub.uvm.dk/1999/mobning/index.html

Organisationen ’Red den unge’, har ligeledes en lettilgængelig side for børn og forældre; http://www.redbarnet.dk/danmark_og_grønland/mobning/gode_råd-1.aspx

 

Til toppen

Generthed

Generthed er når en person er synligt sky, tilbageholdende og usikker.

Indadvendt; det er ofte dét prædikat som et genert ungt menneske får på sig. Men generthed er mere end det.
Er det f.eks. generthed eller uopdragenhed, når den unge ignorere andre, altså er genert på den ligeglade måde? Ikke hilser når det kommer ind i klassen eller når den unge ignorere én fremmed... det kan være begge dele!

 

Teenager eller angst
Det er meget almindeligt, at unge i perioder er mere reserverede end andre. Men det er naturligvis vigtigt først og fremmest at fastslå, om den unge er stille på grund af dets natur, biologi eller alvorlige problemer.

At være genert, kan for den unge, være en væsentlig barriere både når det gælder sociale relationer og i forhold til indlæring.
Hvis den unge hæmmes af generthed, vil det ofte gå ud over modet på at prøve noget nyt og på at lægge ting bag sig.
Desværre kan den unge også være meget nemt at drille – og drilleri kan udvikle sig til mobning.

Ingen vælger frivilligt at holde sig uden for fællesskabet, at være isoleret eller  sabotere venskaber eller relationer med voksne. Det kan være et råb om hjælp, et resultat af mobning, et forsvar mod nederlagsfølelse eller en overbevisning om, at man heller selv må vælge fra - frem for at (gen)opleve smerten ved at blive valgt fra...

Det kan også være et symptom på stress, depression eller noget helt andet.
Ofte handler det måske mere om manglende selvværdsfølelse end så meget andet.
Det god ved dét er, at der er noget at gøre ved det.

 

Generthed
Når man er genert er det svært at bede om hjælp og det er svært at sætte ord på. Genertheden kan også blive et "helle" et gemmested, hvor den unge ikke behøver at tage ansvar eller stilling. Der er ikke noget galt i at have et "helle", men at gå igennem livet med ”hellen over hovedet” - ude af stand til at tage ansvar for sig selv, sit liv og andre - det bliver ikke nemt.


Alt nyt kan opleves som en trussel af den generte. Et genert barn, vil ofte undlade at bede læreren om at forklare dem noget, af angst for at de andre eller læreren skal tænke, at den unge er dumt. Utryghed, fremmer på ingen måde læring og den unge er måske på vej til at skabe en ond cirkel.

Men genertheden kan bearbejdes, og det er afgørende om den unge gennem sin opvækst får forstærket sin generthed eller om den unge lærer at overvinde den.

Generthed kan have sin oprindelse fra mange ting. Hvad, der præcis gør personen genert, er svært at udpege – ofte kommer svaret fra såvel børn, unge og voksen: ”det har jeg / hun / han altid været”.

 

Behandling
Som med enhver klient, er behandlingen af en ung, der hæmmes af generthed, af individuel karakter.

Der kan være flere veje til at kvitte generthed. En af de mest effektiv er en kombination af samtaleterapi og hypnose; hypnoterapi. I samtale sættes fingeren på, hvordan den unge ønsker at møde verdenen.

I trance (under hypnose) arbejdes der blidt og effektivt med at styrke den unges tro på sig selv, selvværd og tilliden til, at dets egne tanker og følelser er gode nok.
De ”koder” og erindringer der har skabt genertheden bliver neutraliseret. De begrænsende overbevisninger og tvivl, erstattes med nye og mere støttende mønstrer.

Efterfølgende indarbejdes ressourcer til at kunne vælge sin egen tilstand, til at kunne opretholde en tryg og rodfæstet følelse af, at være god nok og af at have mod, vilje, værdi og ret til at være sig selv.

 

Til toppen

Angst

Nervøsitet, præstationsangst, fobisk, separationsangst, diffus angst, panikangst, social angst, generthed, utryghed, "hverdagsangst" som mørkerædhed, vandskræk, højde skræk, etc. 

Angst har mange betegnelser, og listen ovenfor, er langt fra udtømmende. Alle handler de på den ene eller anden måde om en tilstand, der begrænser den unges udfoldelse og har mange negative konsekvenser for et barneliv.

Der er to vigtige aspekter omkring et menneske der er angst. 1) den unge kan ikke gøre for det. 2) som forældre skal man vide, at man ikke har gjort noget forkert!
Alle bliver bange, men nogen gange tager det overhånd og bliver til en lidelse. Angst kan ramme alle!

Hvornår skal vi reagere

Som pårørende eller forældre til et ungt menneske med angst kan man sige, at vi skal handle i det øjeblik, vi oplever, at den unges angst hæmmer de sociale færdigheder og relationer: Det kan være, at den unge er bange for bier og ikke vil med i skoven i biologi eller med på lejeretur med "klubben". Det kan være når det nægter at cykle, fordi det på vejen skal forbi en åben plads.

Når hverdagen bliver et helvede

Eksempler på det vi kalder "hverdagsangst" er f.eks.: højdeskræk, angst for elevatorer og lukkede rum, hunde, insekter, mørke etc. Det er alle ting, som næsten er umulige at undgå – og angsten, for angsten kan blive direkte inviladerende.

Angst kan gå over af sig selv, men det kan også udvikle sig til lidelser som spiseforstyrrelser, hypokondri, skolevægring, præstationsangst og egentlige eksistentielle problemer.

En udbredt lidelse

For de fleste er angsten forbigående, men for cirka 100.000 vil den udvikle sig til en tilstand, der kan blive ødelæggende for deres liv, hvis den ikke behandles. Ifølge Angstforeningen er 80 procent af de mennesker, der rammes af en angstlidelse, under 18 år, når den starter.

Behandling

Som terapeut går jeg ind og løser op for de blokeringer, som angsten har skabt. Det sker som oftest, som en kombination mellem samtale og hypnoterapi.

Hypnoterapi er virkningsfuldt fordi den unge i trancen kan se på dén eller de situationer, der skabte og udløste angsten - fra sikker afstand, og ændre på situationen og sine følelser omkring den. Herefter vil banet vælge sin nye reaktion og skabe nye mønstre, der støtter frem for at begrænse.
Link; http://www.psykiatrifonden.dk/  og www.Angstforeningen.dk

Til toppen